Udtalelse fra K, 35, anoreksi

Min åbenbaring, min afklaring bestod i en forenkling, en tydeliggørelse. “Det vil blive sindssygt hårdt og svært at bryde de mønstre, her i starten – Men det vil jo ikke blive ved med at være sådan!” Sådan sagde Britta. Og med så få ord, faldt en masse brikker på plads. Hvorfor er der ingen der har sagt det så simpelt før? Én lang og evig fornemmelse af at det er “enten eller”; Enten er du syg og ellers er du rask. Det vil altid være i mig, det er blevet en del af mig, men Britta hjælper mig til at huske at det IKKE skal definere mit liv og begrænse min lykke til et minimum, der blot får mig ud af sengen om morgenen. Og det er her jeg står. Jeg vil så gerne være glad. Jeg er gladere nu, end jeg har været længe. Og samtidig er jeg ufatteligt langt fra, så glad som jeg må kunne blive. Dét er da et håb! K, 35 år, anoreksi